SJÆLLANDS DØDSBO
Om Sjællands Dødsbo
Sjællands Dødsbo er grundlagt i 2016 af mig, Daniel Ærø Bidstrup, og har i dag tre ansatte. Jeg er selv udlært tømrer og har mangeårig erfaring med rydning af boer.
SJÆLLANDS-DØDSBO
Et trygt valg i en usikker tid
Det er ingen hemmelighed, at jeg mener, der er behov for større gennemsigtighed og flere erfarne fagfolk i vores branche. For gennem årene har jeg desværre tit hørt fra kunderne, at de har problemer med enkelte konkurrenter.
Nogle virksomheder er pludselig ikke til at få fat i, når rydning er aftalt og betalt.
Andre værdisætter boet forkert eller "glemmer" at udbetale det aftalte beløb til kunden.
Du har mit ord for, at du aldrig vil opleve den slags i Sjællands Dødsbo. Vi driver en veletableret virksomhed, og vores opkøbspriser og håndtering af boet bygger på mange års erfaring.
Det sikrer dig et godt alternativ til de mange "døgnfluer" i branchen.


Vi tager opgaven alvorligt
Det er vigtigt for mig, at du og din familie føler jer trygge ved alle i Sjællands Dødsbo.
Derfor har jeg selv hånd i hanke med alle opgaver.
Når du kontakter os, er det mig, du får i telefonen. Det er også mig, der gennemfører vurdering og skriver tilbud. Selve rydningen foretages af mine medarbejdere under min ledelse.
Vi løser opgaven grundigt og diskret – uanset om vi skal foretage en ren rydning eller opkøbe boet.
Du og din familie skal ikke bekymre jer om noget i forbindelse med rydningen.
Kontakt os gerne på mail eller telefon, når du har brug for hjælp – eller måske bare et hurtigt spørgsmål.
VORES ÅBNINGSTIDER
Vi har åbent på telefon alle dage 08:00–19:00
Mandag–søndag 08.00–19.00. Kontakt os gerne for et uforpligtende besøg.
Ring og tag en snak med Daniel
Telefonen er den hurtigste vej til et svar. Beskriv kort opgaven, og vi aftaler et uforpligtende vurderingsbesøg.
50 26 50 02 info@sjaellands-dodsbo.dk